
Kirsten Fagerli er seminarieuddannet lærer med en PD – uddannelse i Billedkunst og Æstetik. Ud over at udstille sine malerier laver hun bl.a. kurser i forskellige maletekniske discipliner.
Hendes billedmæssige udtryk er en proces i konstant udvikling, dog er hendes malerier letgenkendelige. Hun arbejder oftest i serier med en konkret udtryksform. Hun er optaget af, hvordan farver, former, flader og linjer mødes og arbejder sammen, og hvordan de skaber balance, rum og vinkler i de farverige, grafiske kompositioner.
At vælge farverne er en øvelse i at finde de præcise intervaller i farve, nuance og proportioner, der tilsammen skaber den helhed, som hun arbejder henimod.
Kirsten Fagerli